Ny klinik for zoneterapi

Klinikken åbnes på Oustrupvej i Aars af zoneterapeut og massør.

MED TRYK under fødderne tilbyder zoneterapeut Pia V. Kristiansen at hjælpe folk, der blandt andet døjer med stress, allergi og hovedpine.

MED TRYK under fødderne tilbyder zoneterapeut Pia V. Kristiansen at hjælpe folk, der blandt andet døjer med stress, allergi og hovedpine.

Det er et stort ønske, som går i opfyldelse, når zoneterapeut og massør Pia Villekold Kristiansen nu starter sin egen klinik, Pia V.K. Zoneterapi og Massage, i de idylliske omgivelser på Oustrupvej 62 mellem Aars og Blære. - Zoneterapi har længe interesseret mig, og for fire år siden fik jeg tid og overskud til at komme i gang med uddannelsen, siger Pia V. Kristiansen. Interessen for massage kom til efter en kursusrække om zoneterapi for bevægeapparatet. - Jeg fandt, at det kunne have en god virkning at supplere zoneterapien med massage af de behandlede områder. Men massage er også i sig selv en behandling, som mange kan have glæde af, da vor stressede hverdag ofte giver spændte og ømme muskler, forklarer Pia V. Kristiansen. Hun er oprindeligt uddannet social- og sundhedsassistent og socialrådgiver og har i mange år været beskæftiget inden for social- og sundhedssektoren. Siden har hun altså uddannet sig som zoneterapeut fra Zoneterapeutskolen i Nørresundby og som lægeeksamineret fysiurgisk massør fra Dansk Fysiurgisk Massageskole i Aalborg. - Der er ingen tvivl om, at zoneterapi og massage får en fremtrædende plads inden for fremtidens behandlingstilbud, forventer Pia Villekold Kristiansen.