Handicappede

Ny kommunal chef for handicap og psykiatri

57-årige Ulla Verner leder for Center for Handicap og Psykiatri

Ulla Verner, der fra 1. februar er ansat som leder af Center for Handicap og Psykiatri, bor i Hjørring, er gift og har en voksen søn.
Ulla Verner, der fra 1. februar er ansat som leder af Center for Handicap og Psykiatri, bor i Hjørring, er gift og har en voksen søn.

FREDERIKSHAVN: Ulla Verner bliver fra 1. februar den permanente løsning som leder for Center for Handicap og Psykiatri i Frederikshavn Kommune.

Ulla Verner har siden 1. august 2013 været konstitueret i stillingen som centerchef. Ulla var på dette tidspunkt leder af Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune - en stilling hun har haft siden 2012. Der før var hun ansat som leder inden for arbejdsmarkedsområdet i Frederikshavn Kommune.

Ulla Verner kom til Frederikshavn Kommune i 2010 fra en stilling som forstander for Aktivitets- og Kompetenceudviklingscenteret for Udviklingshæmmede i Aalborg Kommune.

Ulla Verner er 57 år, uddannet som socialrådgiver og har en bred erfaring både fra den private og offentlige sektor. Hun har videreuddannet sig inden for ledelse og har netop afsluttet en Master i Offentlige Ledelse fra Aalborg Universitet. Ulla har stor erfaring med forandringsprocesser på mange niveauer.

- Vi fik gode og interessante ansøgninger, udtaler Rikke Albrektsen, der er direktør for social- og sundhedsområdet.

- Vi har således haft et solidt grundlag for at finde den helt rigtige chef til Center for Handicap og Psykiatri.

- Det er et enigt ansættelsesudvalg, der peger på Ulla Verner, og vi er helt sikre på, at Ulla kommer med stor viden og erfaring og har en lyst og vilje til at tage fat på arbejdet med at videreudvikle handicap- og psykiatriområderne og samarbejdet med verden omkring os.

- Jeg giver Ulla Verner mine bedste anbefalinger og håber, hun vil blive vel modtaget i jobbet som centerchef i organisationen og blandt øvrige samarbejdspartnere, slutter Rikke Albrektsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden