Ny kontrakt til Mathias Haarup

Mathias Haarup belønnes med en ny toårig kontrakt i Hobro IK

Christoffer Green Sørensen
Ny kontrakt til Mathias Haarup. Foto: Torben Hansen
Hobro IK 1. april 2018 13:24 - Opdateret 3. april 2018 06:30

FODBOLD: I sommers skrev Hobro IK kontrakt med unge Mathias Haarup, der senest havde spillet i Brabrand IF.

Den unge alsidige spiller har i løbet af sæsonen spillet 10 kampe, hvoraf de syv optrædener har været i Alka Superligaen. Fire gange er det blevet til en startplads.

22-årige Mathias Haarup belønnes nu med en ny kontrakt gældende frem til sommeren 2020.

- Mathias blev hentet ind som en udviklingsspiller i sommers, og han har virkelig taget store skridt i sin periode i klubben. Vi tror, han kan fortsætte den positive udvikling, og derfor har vi lavet en ny toårig aftale med Mathias, siger sportschef Jens Hammer Sørensen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...