Halvrimmen

Ny korleder i Mølleparkcentret

} MANDAGSSANG: Møllekoret i Mølleparkcentret genopstår, efter at korets leder, Hans Jensen, døde for kort tid siden. Koret har ligget stille siden, men Anders Hassing, 52 år, har nu påtaget sig opgaven at være korleder fra i morgen, mandag, og derefter bliver der korsang hver anden mandag. - Normalt har koret omkring 25 deltagere, unge som ældre, fortæller Gunda Jacobsen, der er med i koret. Under Hans Jensens ledelse har vi sunget kendte sange, som alle med lyst til at synge har kunnet deltage i. Nu glæder vi os til at se, hvilken stil det er, Anders Hassing vil præsentere for os. Anders Hassing er også leder af Halvrimmen-koret. jk