EMNER

Ny korttjeneste på internettet

Vej­ba­sens kort er både smuk­ke og ind­by­den­de, og ved at zoome kan man kom­me sær­de­les tæt på.

Vej­ba­sens kort er både smuk­ke og ind­by­den­de, og ved at zoome kan man kom­me sær­de­les tæt på.

AALBORG:Korttjenesterne fra store virksomheder som Krak og De Gule Sider har nu fået konkurrence på internettet fra en ung aalborgenser. Han hedder Mike Hougaard og har egenhændigt lanceret en ny korttjeneste på adressen www.vejbasen.dk. Mike Hougaard, der også driver Aalborg-Portalen, oplyser, at Vejbasen er skabt ved at kombinere data fra Kort- og Matrikelstyrelsen med søgemaskinen Googles nye åbne korttjeneste GoogleMaps. Også på satellitbillede Udover almindelig visning med meget smukke og let overskuelige kort gør Vejbasen det også muligt at vise de fundne positioner på et satellitbillede. Enten kan man vælge kortet eller satellitbilledet hver for sig, eller man kan kombinere dem som en slags hybrid, forklarer Mike Hougaard. Dog skal nordjyderne ikke vente at kunne se deres hus på satellitbillederne. For det meste af landets vedkommende er opløsningen så lav, at man kun kan se helt overordnede struk-turer, mens København er med i en højere opløsning, der også kan vise de enkelte bygninger set fra himlen. Større kort Mike Hougaard oplyser, at GoogleMaps i sig selv også kan vise positioner på et kort, men den tilbyder ikke at omsætte de danske veje og adresser til positioner på kortet. Men det gør Vejbasen altså, fordi den er kombineret med Kort- og Matrikelstyrelsens data. Han fremhæver desuden, at Vejbasens kort er større og virker både hurtigere og nemmere at navigere på end mange af konkurrenternes. I øvrigt er det muligt for andre hjemmesider, både private, offentlige og virksomheder, at koble sig på Vejbasen, så de gratis kan få vist adresser og veje på et kort.