Ny kunst på Bratskov

Peter Bang Simonsen, Fjerritslev, udstiller fra onsdag 4. januar på herregården Bratskov i Brovst.

Peter Bang Simonsen maler, skriver digte og tegner. Han udstiller på Bratskov i Brovst fra 4. januar. Arkivfoto: Claus Søndberg

Peter Bang Simonsen maler, skriver digte og tegner. Han udstiller på Bratskov i Brovst fra 4. januar. Arkivfoto: Claus Søndberg

- Jeg maler farverige billeder. Jeg får min inspiration fra mine tanker og fantasiverden. Mine billeder har ofte symboler, som man kan tolke, som man vil. Jeg tegner også tegninger, som forestiller kvinder med skibe og slotte på hovedet, galante kavalerer og som illustrerer mine tanker om livet, kærligheden og døden, fortæller Peter Bang Simonsen. Han har tidligere udstillet på Fjerritslev Bibliotek og på Galleri Kino i Fjerritslev. Peter Bang Sørensen har også forsynet bøger og blade med illustrationer og digte, bl.a. Poet Klub Århus årlige blad Magasin, antologien Et liv i lyset, antologien Tro, håb og kærlighed, digtsamlingen Depressive notater samt hans egen digtsamling Blomster, sne og muld. Udstillingen kan ses indtil torsdag 26. januar.