Ny kunst på væggene

Kunstmuseum åbner dørene til første udstilling i 2010.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bente Elisabeth Endresen har atelier med udsigt over Egens og Kalø Vig. Hun er født og opvokset i Norge og har boet adskillige år på Grønland.

På Lørdag præsenterer Frederikshavn Kunstmuseum årets første udstillinger. Det sker ved en fernisering kl. 14 Kunstnerne bag udstillingen er Bente Elisabeth Endresen og Verner Brems samt Lotte Overgaard. Bente Elisabeth Endresen er født og opvokset i Norge og har boet adskillige år på Grønland, men har i dag sit atelier med udsigt over Egens og Kalø Vig. - Mine billederne lever i musikken, i atmosfæren, i alt hvad vi ser omkring os. Jeg fæster mine indtryk på lærredet og giver min tolkning af naturens kræfter, af samspillet mellem naturens elementer; Vind, vand, luft og jord. - Og det usigelige, det usynlige. Men alle brikker har en betydning. Og vi bestemmer hvad vor indflydelse skal være. - God eller dårlig. Positiv eller negativ. Vi har et ansvar for hvem vi er for vi sætter alle vort aftryk på jorden, understreger kunstneren. På gallerigangen udstiller Verner Brems & Lotte Overgaard. Plakatkunst Verner Brems har udstillet i Mexico, Polen og USA med sin plakatkunst, og på anerkendte udstillingssteder i Danmark med debut på "Forårsudstillingen på Charlottenborg" i 1988. Desuden har han designet en lang række plakater i forbindelse med spændende kunst- og kulturbegivenheder landet over. Lotte Overgaard er uddannet grafisk designer 1993-96. Hun er autodidakt billedkunstner og arbejder til daglig som grafisk designer og nyhedsgrafiker på Jyllands-Posten. I serien Nutidens Exlibriskunstnere præsenterer udstillingen i øvrigt kunstnerne Gennadij Alexandrov, Alexander Grigoriev og Leo Bednarik. Udstillingerne kan ses til 7. februar 2010