Ny læge: Mirsad ikke egnet til hjemsendelse

Det lykkedes i tide at finde en ny overlæge, der kunne lave endnu en udredning af Mirsad Zairis mentale helbred.

Tenna Petersen
Det lykkedes at finde et ny overlæge til Mirsad Zairi inden for Integrationsministeriets tidsfrist. Arkivfoto
Læger 25. oktober 2008 21:22

Den nye speciallægeerklæring blev fredag sendt til Integrationsministeriet. For ti dage siden meddelte Integrationsministeriet, at det ikke vil acceptere overlæge Søren Juul Nielsens lægeerklæring om Mirsad Zairi. Den beslutning kom sig af, at overlægen havde udtalt sig kritisk til pressen om behandlingen af flygtninge som Mirsad Zairi. Ministeriet mente på bagrund af udtalelserne, at lægen var personligt engageret i sagen om den serbiske flygtning og derfor inhabil. Forlangte ny undersøgelse Søren Juul Nielsens lægeerklæring lå til grund for en videre behandling af Mirsad Zairis ansøgning om opholdstilladelse. Ministeriet forlangte, at en ny undersøgelse af Mirsad Zairi skulle være afleveret inden for ti dage. - Den nye lægeerklæring er på linje med den første. Den drager ligeledes den konklusionen, at Mirsad Zairi ikke er egnet til tvangshjemsendelse, fortæller Peter Toubøl, medlem af Mirsad Zairis støttegruppe. Peter Toubøl håber nu på en hurtigt beslutning fra Integrationsministeriets side. Støttegruppen ønsker ikke at oplyse navnet på den ny læge af frygt for, at det vil påvirke sagens videre forløb.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...