Ny landbrugslov - nye muligheder

Folketinget vedtog 16. marts 2010 en ny Landbrugslov. Den ændrer på mange væsentlige forhold og kan måske være med til at skabe lidt lys for hele branchen.

Som indenfor de fleste andre erhverv har udviklingen i landbruget de sidste mange år været kendetegnet ved, at der bliver tale om større og større bedrifter, netop af hensyn til rationaliseringer og en så økonomisk rentabel drift som mulig. En af de største begrænsninger i at skabe en så rentabel drift som muligt har været Landbrugslovens regler om, hvor meget jord man måtte hhv. eje og drive i forpagtning. Med virkning fra 1. april 2010 er reglerne således, at man maksimalt må eje fire landbrugsejendomme. Størrelsen af disse fire landbrugsejendomme er uden begrænsninger i arealet. På tilsvarende vis er der ingen begrænsninger i de arealer, man nu må forpagte. Der er dog en tidsmæssig begrænsning, således at man højst må forpagte landbrugsjord over en 30-årig periode. Hvis man forpagter en del af en landbrugsejendom, skal de forpagtede arealer dog indgå i samdrift med en anden landbrugsejendom. Når der fremover indgås aftaler om køb af en landbrugsejendom, vil der også være regler om, at naboer kan have en fortrinsstilling til den handlede ejendom. Reglerne er dog langt mere fleksible efter 1. april. En nabos fortrinsstilling kan blive udløst, hvis den, der ønsker at købe ejendommen ved købet i alt kommer til at eje mere end 150 ha. Den nabo, som måtte have en fortrinsstilling må ikke ved benyttelsen af fortrinsstillingen blive ejer eller medejer af et areal på mere end 70 ha. Er der mulighed for at bruge fortrinsstillingen, kan man højst bruge den for 40 procent af den jord, som man får fortrinsstilling til. Den, der ønsker sig at benytte sig af sin fortrinsstilling skal betale den pris, som de to parter har aftalt, med mindre den afviger væsentligt fra markedsprisen. Bopælskrav og uddannelse Med virkning fra 1. april 2010 forsvinder det personlige bopælskrav for en ejer fuldstændigt fra Landbrugsloven, idet en dom fra EU-domstolen har fastslået, at reglerne i Landbrugsloven om bopælskrav er i strid med kapitalens frie bevægelighed indenfor EU. Hensigten i loven er dog stadig, at ejendomme på landet i videst muligt omfang skal være beboet og derfor indgår det som en del af vilkårene, at ejendommene i givet fald skal lejes ud, hvis ikke ejeren ønsker at bebo landbrugsejendommen selv. Der vil heller ikke fremover være krav om, at en køber af en landbrugsejendom skal have en jordbrugsuddannelse, medmindre der også er tale om erhvervelse af et erhvervsmæssigt dyrehold. Derved forstås en landbrugsbedrift med over 15 dyreenheder. Med den nye Landbrugslov bliver det også langt lempeligere at erhverve en landbrugsejendom i selskabsform. Det kræves stadig, at en af ejerne af selskabet skal kunne opfylde Landbrugslovens krav, hvis denne købte ejendommen personligt. Men i og med at kravene til bopæl, uddannelse og arealer er lempet væsentligt, bliver kredsen, som kan investere i landbrugsejendomme i selskabsform dermed også udvidet betydeligt. Den af ejerne, som skal leve op til disse regler, skal kunne styre selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger og dermed have flertallet af stemmerne i selskabet. Også landbrugsselskaber kan ejes gennem holdingselskaber. Dette er dog ikke nødvendigvis attraktivt grundet reglerne i Aktieavancebeskatningsloven. Der er naturligvis en lang række mere detaljerede ændringer end det, som er beskrevet ovenfor, herunder også at alle skøder på en landbrugsejendom nu skal tinglyses inden 1 år efter aftalens indgåelse, således at det rette ejerforhold altid vil være registreret på en landbrugsejendom. Det væsentlige i lovændringen er imidlertid, at der er tale om en meget stor opblødning af betingelserne for at erhverve landbrugsejendomme. Det giver naturligvis mulighed for at landbrugene kan blive endnu større for ad den vej at kunne blive mere konkurrencedygtige. En konsekvens af de lave priser på landbrugsprodukterne og finanskrisen har været et væsentligt værdifald på prisen på landbrugsjord. Om det forhold, at Landbrugsloven nu åbner op for, at flere kan erhverve landbrugsejendomme og uden uddannelseskrav m.v. vil ændre på prisudviklingen, kan kun tiden vise. Der er dog ingen tvivl om, at de nye regler vil forstærke den tendens, der er set hidtil, at virksomhederne indenfor også landbrugserhvervet bliver stadigt større.