Ny landstræner til fodboldkvinderne

Det danske kvindelandshold i fodbold får ny træner fra efteråret, hvor Nils Nielsen overtager jobbet.

Ny landstræner til fodboldkvinderne

Dansk Boldspil-Union (DBU) har fundet en træner fra egen butik til det danske kvindelandshold.

Nils Nielsen bliver ny landstræner fra 1. august, idet Kenneth Heiner-Møller stopper efter sommerens EM-slutrunde.

41-årige Nils Nielsen er i øjeblikket træner for Herre U/18, og han har tidligere været talenttræner i unionen.

- Vi er rigtig glade for at få tilknyttet en så kompetent og erfaren træner som Nils Nielsen til vores bedste danske spillere på kvindesiden, siger DBU's elitechef John Helt i en pressemeddelelse.

DBU har endnu ikke fundet en afløser til Herre U/18 for Nils Nielsen, når han stopper til efteråret.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.