Ny ledelse hos i solfangerfirma

Svend Andersen stopper som direktør, men er fortsat ejer af virksomheden

SKØRPING:Gennem 32 år har Svend H. Andersen stået i spidsen for Danmarks i dag største producent af solvarmeanlæg, Arcon i Skørping, men nu er det slut. Ved samme lejlighed er Svend H. Andersens hustru, Kirsten E. Andersen fratrådt som underdirektør. Tre direktører Fremover består ledelsen af direktørerne Jan Michael Runager, Henrik Renneberg og Knud Erik Nielsen. Jan Michael Runager, der er 51 år og uddannet civiløkonom, har været i virksomheden de seneste 11 år, hvor han har fungeret som økonomichef. Den 38-årige Henrik Renneberg, der kom til ARCON for tre år siden, er uddannet korrespondent og har en handelsmæssig baggrund. Knud Erik Nielsen er 44 år og kom til ARCON for fire år siden med en uddannelse som VVS-tekniker og mange års praktisk erfaring i bagagen. Han har hidtil haft titel af salgschef. Direktør Per Gernow er indtrådt som formand for bestyrelsen. Svend H. Andersen er fortsat ejer af virksomheden.