Brønderslev

Ny ledelse i Odd Fellow

Bjarke Steen Larsen bliver ny overmester i Odd Fellow logen

Kjeld Asbjørn Thomsen, Johnny Brink, Bjarke Steen Larsen, Kjeld Sønderbak Christensen og Bertel Bjerre Christensen udgør logens nye ledelse. Privatfoto

Kjeld Asbjørn Thomsen, Johnny Brink, Bjarke Steen Larsen, Kjeld Sønderbak Christensen og Bertel Bjerre Christensen udgør logens nye ledelse. Privatfoto

BRØNDERSLEV:Odd Fellow Ordenens Broderloge Richard Marley i Brønderslev har indledt foråret med at vælge ny ledelse.

Som traditionerne foreskriver vælger logens brødre hvert andet år ny ledelse til varetagelse af logens daglige drift.

Blandt logens mange valgbare brødre var der kun foreslået en kandidat til hver post, så valget af de nye embedsmænd foregik i enighed uden kampvalg.

Overmestertitlen bæres af logens øverste leder, og tildeltes tidligere undermester, Bjarke Steen Larsen, som afløser Jens Regner Sørensen.

Som ny undermester valgtes Johnny Brink, ny sekretær Kjeld Sønderbak Christensen, ny kasserer Kjeld Asbjørn Thomsen og som skatmester Bertel Bjerre Christensen

Indsættelsen af de nye embedsmænd foregik ved en højtidelig indsættelsesceremoni, kaldet installationen, som holdtes i Odd Fellow Logen på hjørnet af Parkvej og Nordens Allé, hvor logen har haft til huse siden 1972.

Odd Fellow Ordenen er en etisk organisation som på landsplan og lokal udviser et stort engagement i forbindelse med støtte til humanitære, kulturelle og sociale formål.

Odd Fellow Ordenen i Brønderslev blev dannet i 1953 og er i dag den største loge i Nordjylland samt den tredjestørste på landsplan med ca. 100 brødre.

Den nye overmester Bjarke Steen Larsen oplyser, at Odd Fellow Logen gerne vil have flere medlemmer.

- Men ikke for en hver pris. Vi skal være bedre til at synliggøre det etiske og humanitære indhold i samfundet med henblik at skabe øget medlemstilgang, lyder det fra formanden.

- Odd Fellow Ordnens værdigrundlag skal styrkes hos medlemmerne, og der skal værnes om ritualer, skikke og traditioner gennem udvist loyalitet med de afgivne løfter og ved efterlevelse heraf med værdighed i adfærd og tale.

- Til efteråret kan vi desuden byde velkommen til Karsten Adler Jørgensen som ny køkkenleder i Odd Fellow bygningen. Han erstatter John Olsen, der har valgt at stoppe efter fem år som afholdt køkkenleder.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.