Ny leder hos Light Makers AS

Pr. 1. januar har Light Makers AS ansat Claus Andersen som leder af teknisk projektservice. Claus Andersen skal videreudvikle og styrke den tekniske support over for firmaets kunder. Claus Andersen har tidligere arbejdet i en årrække for Fagerhult A/S og kommer senest fra en stilling som belysningstekniker hos Louis Poulsen Lighting A/S. Claus Andersen er uddannet elinstallatør. Light Makers AS er et datterselskab i Louis Poulsen Lighting A/S og markedsfører i Danmark det komplette belysningsprogram fra Zumtobelt Staff, Bega og Limburg samt har egenproduktion af Zign armaturfamilie.