Hobro

Ny leder ser lyspunkter i en krisetid

De menneskelige succes- historier skal overbevise kommunerne om, at de fortsat skal bruge Blå Kors Hjemmet i Hobro

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

leder af Blå Kors Hjemmet i Hobro Lars Thidemann vil måle hjemmets succes på beboernes trivsel.

Den ny leder af Blå Kors Hjemmet i Hobro, Lars Thidemann Jensen, har et udmærket kontor og mange administrative pligter at passe, men han har også en ambition om at være synlig. Blandt andet derfor spiser han altid måltiderne sammen med beboerne i spisesalen. "Vores succes skal måles på beboernes trivsel", er hans motto. Og et godt eksempel på den succes, som et ophold på Blå Kors kan være for mennesker, der har været ude i et ødelæggende alkoholmisbrug, mødte han for nylig, da han fik en snak med en kvindelig beboer. - Vi roste begge den gode mad, og hun fortalte mig, at hun har taget 30 kilo på i løbet af de knap tre år, hun har boet her! Det forstod jeg ikke helt, for hun var ikke tyk. - Så fortalte hun, at hun kun vejede 36 kilo, da hun kom til Blå Kors. Hun kunne ikke indtage føde, og hun kunne ikke gå. Det var kommet så vidt, at hun havde sagt farvel til livet. - I dag er hun aktiv, sidder med i forskellige udvalg, arbejder i vores værksted og tager hjem og besøger sine børn, fortæller Lars Thidemann om den kolossale udvikling, kvinden har gennemgået. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende, mandag