Ny lods på Limfjorden

Firmaet er ikke nyt i Danmark, men det er første gang, Danish Pilot Service byder ind for at tage del i lodsopgaverne på Limfjorden.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bjarne Cæsar er vendt tilbage til kendt område. Han trådte sine barnesko som lods på Limfjorden. Foto: Henrik Bo

Ind til videre er tre mand tilknyttet firmaets opgaver på Limfjorden. - Man planen er, at der skal være fire, fortæller Jesper Hoffmann, der er direktør i firmaet. Han er ikke ene ved roret i selskabet. Langt de fleste af lodserne er medejere - og derfor er det også hjerteblod, der ruller, når skibene styres sikkert i havn. - Det er derfor, vi holder skindet på næsen, siger Bjarne Cæsar. Han er en af de lodser, der skal sikre en sikker tur gennem Limfjorden. Selv bor den nye Limfjordslods med de ru hænder og skælmske blik på Thurø. - Det er næsten så langt væk fra Limfjorden, som man kan komme, ler Bjarne Cæsar. Alligevel føler han sig tryg på fjordens vande. Det er her, han voksede op som lods i det statsejede selskab i 1999. - Så jeg er selvfølgelig lidt rusten, men det skal jeg nok indhente, smiler han. Som nyt lodsselskab på Limfjorden kunne man forestille sig, at firmaet først skal slå sit navn fast - men Danish Pilot Service står ikke uden kunder på Limfjorden, forklarer Jesper Hoffmann. - Nogle af de kunder, vi har i dag, sejler også herop til. Som en start har firmaet hyret to bådmænd, der begge er lokale, til at hjælpe lodserne ud på de vilde våger for at styre skibene sikkert i havn.

Mest læste