Ledelse

Ny løn uden gennemslagskraft

Ny løn risikerer at afgå ved døden, hvis der ikke bliver sat flere penge af til lokale lønforhandlinger, fastslår AUU-ekspert

AALBORG:Hvis ny løn i det offentlige skal blive en succes, skal der sættes flere penge af til de lokale lønforhandlinger, og arbejdsgiverne skal lære at bruge pengene på medarbejderne i stedet for at spare dem væk. Det er konklusionen i ny rapport om ny løn i den offentlige sektor. Når ny løn aldrig for alvor er slået igennem, skyldes det ikke mindst den anstrengte økonomi i staten, amter og kommuner, fastslår arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet, (AAU), Flemming Ibsen, der har lavet undersøgelsen for Ingeniørforeningen (IDA). - Da man i 1998 lancerede ny løn, var det tanken, at det skulle bruges som et ledelsesværktøj og til at belønne medarbejdere efter kvalifikationer og kompetence. Men det er aldrig blevet det fleksible lønsystem, som de offentlige arbejdsgivere og de faglige organisationer havde håbet på. Dertil har de offentlige arbejdspladser fokuseret for meget på besparelser, stramme budgetter og lønstyring, der forhindrer ledelsen i at bruge ny løn aktivt, siger Flemming Ibsen til Ritzau. Formanden for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), Dennis Kristensen, har gentagne gange truet med at lade ny løn "afgå ved døden" ved overenskomstforhandlingerne i 2005, hvis kommunerne ikke meget snart bliver bedre til at bruge pengene. Også formanden for Ansattes Ingeniørers Råd, Søren Skibstrup Eriksen, mener, det er nu eller aldrig, hvis ny løn skal overleve. - Heller ikke med ingeniørernes øjne kan ny løn siges at have været en succes. Der er for lidt penge og der er ikke sket en spredning i lønudviklingen. De økonomiske rammer for ny løn må løsnes, og det gælder hele det offentlige område, siger Søren Skibstrup Eriksen. Trods kritikken og de åbenlyse problemer tror Flemming Ibsen fortsat på, at ny løn er kommet for at blive i den offentlige sektor. Men ikke i sin nuværende form. Ny løn vil kun få gennemslagskraft, hvis både arbejdsgivere og de faglige organisationer er villige til at afsætte flere penge til de lokale lønforhandlinger, fastslår han. - Jeg tror ikke på, at der for alvor er nogen arbejdsgivere eller for den sags skyld faglige organisationer, der ønsker sig tilbage til det gamle anciennitetsbaserede lønsystem. Omvendt er det også åbenlyst, at der skal ske ændringer, hvis ny løn skal reddes. Den største akilleshæl er helt klart, at der ikke er nok penge i systemet i dag. Det er simpelthen for få mennesker, der får glæde af ny løn i dag, siger Flemming Ibsen, og fortsætter: - Det er nødvendigt at øge puljen til de lokale lønforhandlinger. De offentlige arbejdsgivere må indstille sig på, at ny løn koster noget, og samtidig skal de faglige organisationer være villige til at afsætte en større del af den samlede lønsum fra de centrale til de lokale forhandlinger. Men det gør de selvfølgelig kun, hvis de kan stole på, at arbejdsgiverne bruger dem som aftalt, og ikke bare lader dem forsvinde i en mørkt budgethul eller udbetaler dem for sent. Flemming Ibsen finder det dybt problematisk, at flere ældre ingeniører for eksempel har valgt at blive i det gamle lønsystem, simpelthen fordi de ikke kan se perspektivet ved at gå over på ny løn. - Ny løn handler ikke om, at alle skal have det samme. Men det skal alligevel være attraktivt for alle faggrupper og for både yngre og ældre. Hvis lønsystemet skal blive en succes, må arbejdsgiverne lære at bruge ny løn som et ledelsesværktøj, der tilgodeser og belønner alle kompetencer og ikke kun nogle få udvalgte. Ny løn skal kort sagt bruges aktivt og til mange flere, siger Flemming Ibsen. Ingeniører på ni forskellige arbejdspladser i amter, kommuner og stat har deltaget i undersøgelsen om ny løn i den offentlige sektor. /ritzau/