Aars

Ny "løveklub" for kvinder

Fra lørdag er Lions-Club-arbejdet i Aars ikke længere forbeholdt mændene

AARS:Når Lions i denne weekend slår dørene op for deres festlige arrangement, sker der drastiske ting ved kønsfordelingen af Lion-medlemmer i Aars. Arrangementet lørdag 28. februar markerer nemlig åbningen af Lions' nye kvindeafdeling i byen. Den nye afdeling, der har fået det klingende navn ”Lions Club Aars – Aarstidens Kvinder” giver nemlig for første byens kvinder mulighed for, at engagerer sig i klubbens humanitære arbejde.en nye klub der fra start omfatter 28 medlemmer vil således være en kvindelige pendant til Lions Club Aars som har eksisteret siden 1964 og udelukkende har mandlige medlemmer. - I Lions Club Aars har vi flere gange de senere år drøftet muligheden for at starte en ny klub for kvinder, men det var først efter sommerferien sidste år, der for alvor kom gang i planlægningen, udtaler Leif Ervolder, der er præsident i Lions Club Aars. Ved arrangementet, som finder sted i Vesthimmerland Kommunes byrådssal i Aars, vil de 28 kvindelige medlemmer officielt blive optaget i den nye club ved den såkaldte ”Chartring”. - Vi har allerede fra starten oplevet stor opbakning fra byen og kommunen, idet vi har fået lov til at holde selve chartringen og dermed den helt officielle start af vores nye klub i byrådssalen, siger Lisbeth Myrup, der er valgt som klubbens første præsident. - I den nye klub ser vi frem til at få et godt og spændende klubliv for medlemmerne, men vi ser i ligeså høj grad frem til, at skabe aktiviteter og tiltag, der kan supplere den allerede bestående Lions Club i byen til gavn for de humanitære formål, slutter hun. Ud over eftermiddagens arrangementet på rådhuset vil der om aftenen være opstartsfest i Messecenter Aars.