Lokalpolitik

Ny lokalplan for industrikvarter

HJØRRING:Et område ved Dalsagervej i Hirtshals skal have en ny. samlet lokalplan. Anledningen er at virksomheden Marine Shaft ønsker at bygge en stor maskinhal, hvilket er i strid med den gældende lokalplan. Lokalplanen er fra 1985 og trænger til at blive revideret, blandt andet på grund af udbygningen til transportcenter på vestsiden af Dalsagervej. Den nye lokalplan skal således ikke bare omfatte Marine Shaft, men hele det område, der i kommuneplanen kaldes rammeområde 450. - Der ligger en del forskellige lokalplaner med forskellige bygningshøjder m.v. Vi vil lave en samlet lokalplan med ensartede krav og muligheder for hele området. Så får vi også rettet ind, hvis der er givet nogle dispensationer, siger Per Harfeld (V), formand for plan- og miljøudvalget. Den nye lokalplan kommer også til at opfylde Marine Shafts ønske om mulighed for at bygge en større maskinhal.fyt