Ny lov bremser byggeri

EMNER 8. december 2007 05:00

{ Regler er nogle gange gode at have. Andre gange er de bare uforståelige. I Dronninglund er det sidstnævnte, der gør sig gældende i øjeblikket. Planerne om en ny butiksbygning på Smallegade mellem Smedegade og Slotsgade er nemlig blevet stoppet på grund af en lille, ny regel, der blev vedtaget af Folketinget i sommer. Miljøcenter Århus har sagt blankt nej til planerne, selvom de før sommerferien sagde ja. Årsagen er, at der på Smallegade ligger et hus med en tilhørende have. Netop det ene hus fik for mange år siden status som boligområde, mens de omkringliggende bygninger alle ligger i centerområde. Og der kan ikke bygges butikker i et boligområdet. Derfor spurgte kommunen allerede i foråret Miljøcenter Århus, om det var muligt at flyttet huset over i centerområdet. Dengang lød svaret altså, at det var det, og derfor gik kommunen i gang med selve planlægningen. Men i juli blev der vedtaget en ny lov, og så kunne planerne pludselig ikke lade sig gøre, før kommunen vedtager en ny detailplan og kommuneplan i 2009. Jeg mener, vi er blevet fanget på mellemhånd, siger formand for Udviklings- og planlægningsudvalget, Bendt Danielsen (Borgerlisten)

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...