Skolevæsen

Ny "lukke-lov" undervejs

Som tidligere omtalt, så er en del af det nye skoleforlig i Hjørring Kommune, at man kigger på den fremtidige daginstitutions-struktur med friske øjne.

Efter lukningen af syv skoler tog politikerne i børne- og undervisningsudvalget mandag første spadestik til begravelse af flere daginstitutioner i kommunen, da de vedtog en køreplan for vedtagelsen af den nye plan. Samles i januar - Selv om vi skal have udarbejdet et forslag, der matcher vores beslutning om skolestrukturen, så vil jeg ikke på forhånd afvise, at man kan ende med at have en institution et sted, hvor der ikke er en skole, siger formanden for børne- og undervisningsudvalget, Viggo Bilde (UP). Han oplyser, at politikere og forvaltning sætter sig sammen en hel dag i januar og skriver et forslag til ny struktur, som efterfølgende skal behandles politisk, så det kan træde i kraft fra august. - Hvis der nævnes lukningstruede institutioner i det nye forslag, som ikke var nævnt i det gamle, vil det medføre, at det pågældende sted får en ny en høring, påpeger udvalgsformanden. Faldende børnetal Fra forvaltningens side har man vurderet, at mindst 40 børn og helst 60-80 børn skal gå i en institution. I det første forslag stod 12 børnehaver og vuggestuer til lukning eller flytning til adresse med anden institution. Det er det faldende børnetal og deraf afledt stram økonomi, der får politikerne til at ville samle børnene på færre matrikler.tn