Lokalpolitik

Ny magt over miljøet

Mariagerfjord Byråd på vej til at skærpe krav ved fjord

Anders Bodilsen mener det bliver umuligtfor landbruget at overholde de skærpede miljøkrav.
foto: torben hansen

Anders Bodilsen mener det bliver umuligtfor landbruget at overholde de skærpede miljøkrav. foto: torben hansen

MARIAGERFJORD:I morgen demonstrerer Maria-gerfjord Byråd sin nye magt over miljøet. Efter kommunalreformen er det kommunerne, der bestemmer om landbrug må udvide, og fjordkommunen er parat til at skærpe kravene i forhold til lovens generelle regler. På forhånd tegner sig et flertal for beslutningen om at stramme, så bønder, der ønsker flere dyr, kun må udlede meget få mængder kvælstof til den følsomme Mariager Fjord. Men sagen splitter byrådet og ryster landbruget. - Man er på vej til at sætte hele landbruget omkring fjorden fuldkommen i stå. Og der er tale om antimiljø, fordi man helt blokerer for udvidelser, selv om der ved næsten alle udvidelser sker miljøforbedringer i forhold til det eksisterende, raser Arne Buus, formand for Hobro-Aalborg Landboforening. Landbruget betragter sagen som yderst principiel, fordi den lægger linjen for, hvornår en kommune efter en ny lov om husdyrbrug må stille skrappere krav, end dem, der er skitseret i loven. En kattelem åbner mulighed for særlige miljøkrav. - Men meningen var, at den kun skulle bruges på små, lokale pletter med særlig sårbar natur, og ikke på hele Mariager Fjord-området, mener den nordjyske landboformand. Selv om de skærpede regler er skrappe, mener byrådsmedlem Karen Touborg fra SF, at landbruget kan leve med dem. Hun tror, innovative landmænd finder på løsninger, så miljøkravene kan overholdes. Det afviser landmand Anders Bodilsen, Hadsund. Hans plan om at investere 40 millioner kroner i en udvidelse, er i fare. - Det er nærmest kun skovdrift, der kan overholde de skærpede miljøkrav, siger han. Tema, 1. sektion side 4