Heste

Ny mand i varmebestyrelsen

} AARS: Aars Fjernvarmeforsyning har fået nyt bestyrelsesmedlem. Det er konstruktør Henning Westergaard, Aars. Han afløser fhv. murermester Bent Olesen, Aars, som har afhændet sit hus og er ikke længere forbruger hos Aars Fjernvarmeforsyning. Derfor kan han ikke mere være medlem af bestyrelsen. Bent Olesen har været i bestyrelsen for Aars Fjernvarmeforsyning en halv snes år. De første år var han Aars kommunes repræsentant i bestyrelsen udpeget af Aars Byråd. Da Bent Olesen ikke stillede op til byrådsvalget, blev han valgt ind i bestyrelsen på en generalforsamling. } EJERSKIFTE: Ejendommen, som huser Vegger Rideklub, har skiftet hænder. Tom Quist Nielsen og Lizette Pedersen er de nye ejere. De barsler allerede ændringer. Hestene og deres ejere skal nu have mulighed for ride næsten året rundt. Eller rettere, når frosten ikke lægger et stentæppe på de grønne arealer. - Vi håber også på en ridehal til næsten år, så der kan være ridning året rundt, siger Lizette Pedersen. De nye ejere fortsætter også ordningen med fuldstændig pasning og pleje af folks heste, hvis man ikke mener, at man tid til at se efter hesten tre gange om dagen. - Her på det sidste har jeg haft det sådan, at jeg bedre kan lide at gå at passe på dem og se, at de har det godt, fortæller Lizette Pedersen, der har redet de sidste 30 år. De hidtidige ejere af ejendommen, der huser rideskolen, Liss og Ytting Nielsen, er flyttet til nybygget bjælkehus i Vegger.