EMNER

Ny massør på Kong Georgs Vej

AALBORG:HK Massage hedder en ny massageklinik på Kong Georgs Vej 6 i Aalborg. Den har intet med fagforbundet HK at gøre - men en hel del at gøre med Hanne Kjærgaard Larsen. For det første bor hun på adressen, for det andet er hun den nyuddannede, lægeeksaminerede massør, der er klar til at skabe lindring og afslapning til spændte muskler. Til sommer kan Hanne Kjærgaard Larsen, efter endt uddannelse, også skrive kranio-sakral terapeut på visitkortet. Hun har altid haft lyst til at bruge den mere kreative side af sig selv og er i forvejen uddannet arobic-instuktør. Så nu hvor børnene er fløjet fra reden, er det faldet hende naturligt at åbne massage-klinikken.