Aars

Ny messe for livsstil slog hul på død sæson

Der var lagt op til en anderledes messe med varer på et højt kvalitets- og prisplan, da Aars Messecenter for første gang holdt udendørs livsstilsmesse i byens anlæg. Håbet var at man kunne slå hul på den lange døde sommerperiode, hvor der normat ikke er til at afholde messer frem til efteråret, og der blev da også tale om en behersket succes. I det perfekte vejr kom godt 2.700 mennesker forbi indgangens kasseapparat, og var det ikke nok til at skabe en klokkeklar succes, så var det dog mere end nok interesse til at man nok gør forsøget igen næste år. Alt var tilrettelagt, så tempoet kunne være mageligt for tilskuerne, der gik mellem salgstelte, der for langt de flestes vedkommende var stillet op af folk, der ikke til daglig kom til byen med varer. Underholdningen hørte også til den stille slags.