EMNER

Ny metode løser intet

I NORDJYSKE søndag 27.4. var der en notits, der gik ud på, at biskopper vil sløjfe valg til menighedsråd. Det var en forslag fra biskop Kjeld Holm, Århus, som bakkes op af flere biskopper. Det nævnes ikke, hvilke biskopper der er tale om.

Begrundelsen er, at hver femte borger ikke er medlem af folkekirken, og derfor skal rådene heller ikke vælges som om, alle borgere har stemmeret. Menighedsrådene skal i stedet erstattes med generalforsamlinger. Motivet til forslaget angives ikke, men mon ikke det væsentligste er, at der kun er en svag valgdeltagelse (17 pct. på landsbasis), at der kun holdes afstemningsvalg i hvert 10. sogn og, at det mange steder er vanskeligt at få tilstrækkeligt med kandidater til menighedsrådene. Forslaget vil betyde en yderligere afstand mellem kirke og folk. Enhver, der har været til generalforsamlinger, vil vide, at der næsten ikke møder nogle op, at generalforsamlinger som regel er kedelige og at muligheden for, at et meget lille antal personer har let ved at kuppe er nærliggende. Naturligvis er 17 pct. valgdeltagelse de steder, hvor der er afstemningsvalg, ikke tilfredsstillende. De 17 pct. er et gennemsnit, der dækker over meget forskellige procenter. De steder, hvor der er særlige forhold, der gør sig gældende, kan valgdeltagelsen være meget højere. Dertil kommer, at de 17 pct. under alle omstændigheder er betydeligt højere end den gennemsnitlige gudstjenestedeltagelse. Det er beklageligt for gudstjenestedeltagelsen, men viser dog, at der er en vis bredde ved valgene. Nu er der kun afstemningsvalg i 10 pct. af sognene. I de 90 pct. af sognene er der aftalevalg, fordi der kun er indleveret én liste. Et aftalevalg er ligeså demokratisk som et afstemningsvalg. Det demokratiske ligger i, at afstemningsvalg altid er en mulighed. Forslaget virker ikke særlig gennemtænkt og vil som anført være med til at løsne forbindelsen mellem kirke og folk. Det vil på ingen måde øge interessen for menighedsrådsarbejdet. Folkekirken har ikke foreningsstruktur, hvorfor generalforsamlinger ikke høre nogen steder hjemme. Argumentet med at hver femte borger ikke er medlem af Folkekirken gælder ikke. For det første er en medlemsprocent på omkring 80 egentlig meget høj, for det andet har ikke-medlemmer ikke stemmeret. Vanskelighederne med at finde kandidater nogle steder løses ikke ved at indføre en ny valgmetode, men må løses ved at menighedsrådsarbejdet gøres mere attraktivt. Det kan først og fremmest ske ved at forenkle det administrative og lægge hovedvægten på indholdet: kirke og gudstjenesteliv. Der udføres de fleste steder et godt arbejde i menighedsrådene og mange er glade for at være med. Der skal fortsat arbejdes på at gøre selve menighedsrådsarbejdet endnu mere spændende og vedkommende. Det sker ikke ved en ændring i den måde medlemmerne vælges på, men ved at fokusere på det, som de vælges til.