Ny national kanon på vej

København, torsdag /ritzau/ Danskheden skal vises i billeder i en ny national kanon, der udkommer i efteråret 2005. Debatten om en national kulturkanon er mindst lige så vigtig som selve kanonen. Det mener museumsdirektør Allis Helleland, Statens Museum for Kunst. Torsdag lancerede kulturminister Brian Mikkelsen (K) sin plan om en national kulturkanon, der skal styrke befolkningens kendskab til den nationale kulturarv. Allis Helleland er ikke bange for, at en kanon for billedkunst bliver tilbageskuende, konservativ og stiv, og hun synes, at det er oplagt, at også billedkunsten får sin egen kanon. - Der er ikke tale om smagsdommeri, når man nu vil lave en kulturkanon. Det er vigtigt, at vi kender vores fælles kulturarv og ved, hvad det vil sige at være dansk. Når de unge går ud af skolen, skal de selvfølgelig kende deres klassikere. Men der er intet til hinder for, at den nyeste kunst kan være med i en kanon. Men hvad der skal med, og hvad der ikke skal med, skal vi først til at diskutere, og det bliver meget spændede, siger hun. En del af debatten må handle om, hvorvidt en kanon skal være statisk, eller om den skal ændres hvert 20. eller 30. år, mener hun. - Symbolisterne var ikke "god" smag for 30 år siden, men i dag forskes der igen i dem og deres betydning for kunsten. Sådan vil tingene ændre sig, og måske vil en kanon, når vores børn er blevet voksne, bestå af en lang række udenlandske værker, hvis det er det, der har påvirket dem, siger hun. Statens Museum for Kunst har tidligere lavet deres egen kanon med 24 værker fra museets samling. De 24 ikoner blev værkerne kaldt. Ikonerne bestod af værker helt tilbage til den gamle kunst og frem til den nyeste. Tanken var dels at vise værkerne, men også at forsøge at gøre kunsten nutidsrelevant. - Selvfølgelig kan man definere, hvad skoleeleverne bør kende, og netop nu hvor nationalstaten er sat i skyggen med globaliseringen, er det vigtigt at vise værdien i værkerne og få folk til at forstå, hvad de har betydet og betyder i dag, siger Allis Helleland. Erik Steffensen, professor ved Kunstakademiet i København, er derimod betænkelig ved en kanon for billedkunst, fordi dansk billedkunst står i et flydende udvekslingsforhold til udenlandsk kunst. Et synspunkt han deler med kunstmuseet Louisianas direktør Poul Erik Tøjner. Professor Bjørn Nørgaard, der har sagt ja til at sidde i billedkunstudvalget, mener som Allis Helleland, at kanonen ikke skal være endelig, og også han ser frem til den efterfølgende debat. Syv udvalg repræsenterer billedkunst, arkitektur, design og kunsthåndværk, musik, scenekunst, film og litteratur. De skal hver pege på 12 danske værker, der vurderes som de største gennem tiderne. I efteråret 2005 offentliggøres den nationale kulturkanon. /ritzau/