EMNER

Ny nationalsport?

Er det en topkvalifikation at kunne flytte aber fra egen skulder til en andens for at kunne få ansættelse i den offentlige sektor?

Efter den sidste tids hektiske mediecirkus vælter skeletterne nu ud af skabene, og man kan roligt kåre Brønderslevs borgmester som favorit til danmarksmesterskabet. 22.3. har de nordjyske medier hasteindkaldt såkaldte "eksperter" til at drøfte problemerne for svage børns vilkår. Et prisværdigt initiativ, men, men, men. Hvad nyt er der i problemstillingen? Den har været kendt i årevis, men alle har skyndsomt sendt aben vider til opholdsteder, institutioner eller andre kommuner. Her i weekenden kunne vi læse om en institution i Frederikshavn med uanstændige og oprørende forhold. Denne "virksomhed" er ledet af Tvindfolk! Jamen, kære venner, jeg troede, at Tvinds børnemishandling forlængst var et afsluttet mørkt kapitel i Danmark. Nu er Tvind jo ikke alene om at udnytte det offentliges behov for anbringelse af børn og unge, og skandalerne de seneste mange år har været mange. Det er blevet en lukrativ "forretning". Hvad med at indføre en "Smiley-ordning" for institutioner? Hvad er det for et samfund vi er ved at få? Byggesjusk, omsorgssvigt, lægefejl, ja, remsen er uendelig. Næsten ingen udfører deres arbejde med det, som Mærsk Mc-Kinney Møller kalder: rettidig omhu. Svigt, svig, bedrag er blevet hverdagskost. Politikere, "eksperter" og andre kan diskutere disse problemer, men der sker jo ikke nogen ændring. Problemet var egentlig meget nemt at løse. Tænk hvis alle inden de gik i gang med en behandling/arbejde, sagde til sig selv: "Ville det, jeg her er i gang med, være det samme, hvis min patient/kunde var et kært familiemedlem?" Hvis man hver gang ærligt kunne svare: Ja, så ville de fleste problemer være løst. Ingen kan jo forpligtes over deres evner. Dansk Håndværk uddeler en medalje til dygtige håndværkere. På reversen står der: "Når alvor og sandhed forenes med flid, nåes målet". Jeg er sikker på, at mange i dette land ikke fatter budskabet i den sætning.