Ny nedtur for høgene

Frederikshavn White Hawks fik ikke hvad de kom efter i Esbjerg. Nederlaget på 1-3 blev frederikshavnernes femte i træk.

Frederikshavn White Hawks tabte igen. Lørdag var det Esbjerg, der blev den store.
Arkivfoto: Peter Broen

Frederikshavn White Hawks tabte igen. Lørdag var det Esbjerg, der blev den store. Arkivfoto: Peter Broen

Efter de to første perioder var alt lige i Esbjerg, hvor stillingen sagde 1-1. Det var den svenske tryout-spiller Kristoffer Jonsson, der udlignede for White Hawks i slutningen af første periode. Men tredje periode var kun 20 sekunder gammel, da Esbjergs brandvarme topscorer, Jordan Smotherman bragte sit hold på sejrskurs, da han udnyttede et powerplay. Syv minutter senere var samme måltyv af en amerikaner på spil, og Smotherman gjorde det til slutresultatet 3-1. White Hawks har nu tabt fem kampe i træk og er dumpet ned i bunden af tabellen, lige foran AaB og Copenhagen Hockey.