EMNER

Ny Nintendo til foråret

Den længe ventede afløser til Nintendos populære DS-lommespil kommer til Danmark den 3. april.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

De populære Nintendo spillemaskiner må gerne tages med i 40 procent af børnehaverne. Arkivfoto

Nyheden hedder DSi og har to indbyggede kameraer: et indvendigt og et udvendigt. Kameraet kan registrere dine bevægelser og genkende ansigter. Det giver nye muligheder i spillene, ligesom man selvfølgelig kan tage billeder, der gemmes på SD-hukommelseskort. DSi kan også bruges som musik-afspiller. Den har indbyggede programmer til sjov redigering af både lyd og billeder. Og via internet-forbindelsen kan man hente flere spil og programmer fra Nintendos web-butik. Ved lanceringen fås det nye lommespil i to farver: sort og hvid. Prisen er ikke oplyst, men vi gætter på små 1500 kroner.