Ny øretæve til vendelboer

1.divisionsholdet fra Taars/Ugilt har for få strenge at spille på

Sindal 26. september 2005 06:00

Team Tvis/Holstebro-Taars/Ugilt33-17 (18-7) Håndbold, 1. div. kvinder TAARS: Taars/Ugilts 1.divisionskvinder fik store stryg i sidste weekends sæsonpremiere mod Sindal, og humøret fik yderligere et hak nedad i gårsdagens udekamp mod Team Tvis/Holstebro. Her måtte nordjyderne nemlig igen inkassere et stort nederlag. Taars kom ellers godt fra start og fulgte med hjemmeholdet frem til 5-5. Derefter gik holdet helt i stå og scorede kun to gange i de sidste 20 minutter af halvlegen. Derfor stod der 18-7 på måltavlen i Team Tvis/Holstebros favør ved pausen, og så var den kamp sådan set afgjort. Anden halvleg blev kun et spørgsmål om, hvor stort et nederlaget der skulle med hjem til Nordjylland, og Taars-træner John Christiansen var godt og grundig utilfreds efter kampen. - Der er alt for mange af spillerne, som ikke tager ansvar. Vores mål kommer stort set kun fra de samme spillere, og så er vi altså alt for lette at dæmme op for. Derudover laver vi et utal af tekniske fejl i situationer, hvor der slet ikke er pres på, lyder det frustreret fra John Christiansen. Han forlanger nu hårdt arbejde på træningsbanen inden næste weekends hjemmekamp mod Lyngby. - Det er en af de kampe, som vi ganske enkelt skal vinde, hvis vi vil blive i rækken. Jeg havde kalkuleret med nederlag i de to første kampe, da der i tale om hold som forventes at sætte sit præg på toppen af rækken. Men mod Lyngby skal vi have sæsonens første point, konstaterer John Christiansen. Kampfakta: Mål Taars: Diana Helledie 6, Charlotte Larsen 5, Helle Carlsen 2, Anne Korbo 2, Christina Haugaard1, Winnie Petersen 1 Tilskuere: 100 i Idrætscenter Vest

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...