Ny og mere sikker 200-kroneseddel

KØBENHAVN:En ny og mere sikker 200-kroneseddel kommer i omløb fra i dag. Den ny seddel får hologram og fluorescerende farver, men motiverne forbliver de samme som på den gamle 200-kroneseddel, nemlig et portræt af skuespilleren Johanne Luise Heiberg og en løve. Løven går igen i hologrammet og i det usynlige motiv, der bliver synligt i ultraviolet belysning. De gamle sedler forbliver gyldige, men inddrages løbende. Den forbedrede sikkerhed skal forhindre, at pengesedlerne forfalskes. Nationalbanken er i gang med at skifte de danske pengesedler ud med mere sikre sedler. 100-kronesedlen var i november 2002 den første, der blev opgraderet, og næste gang kommer turen til 500-kronesedlen. /ritzau/

Forsiden