Ny overnatningsmulighed i Løkken
Idrætscentret står bag Løkken Hostel
Opdateret kl. 21:20
LØKKEN: Løkken Idrætscenter har startet vandrehjemmet ”Løkken Hostel” på adressen i Søndergade.
- Vi har ønsket at øge belægning på de eksisterende værelser, som hidtil kun har været benyttet af idrætsudøvere på træningsophold. I første omgang er det bygningen ud mod Søndergade, der er taget i brug, fortæller Karsten Vang, daglig leder af centeret.
- Vandrehjemmet kan benyttes af alle. Værelserne er relativt beskedent indrettet og henvender sig til dem, som blot ønsker en god seng, eget bad og toilet. Desuden har alle værelser Internet og tv. Centeret råder over værelser til 2-3-4 og 5 personer.
Tilgængeligt døgnet rundt
- Initiativet skal ses som et supplement til vores træningsophold, der forsat er den primære forretning, uddyber Karsten Vang.
Bookingen styres af det internationale firma Booking.com, der sørger for alt lige fra markedsføring til salg. Tanken er, at bygningen skal være ”selvkørende” med elektronik adgangskontrol. Alle døre er allerede forsynet med chips, og i meget nær fremtid vil også yderdørene være elektroniske. Det gør det muligt, at gæster kan ankomme på alle tider af døgnet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.