Ny påsat bilbrand i Skalborg

SKALBORG: Onsdag morgen stod en personbil i flammer på Stationsmestervej i Skalborg. Bilen stod ved Grønnegården, og branden var tydeligvis påsat. Brandfolkene fandt nemlig en flaske ved siden af bilen, der havde indeholdt brandbar væske. Bilen - en VW Jetta - stod ikke til at redde, og lidt af muren og træbeklædningen i gavlen blev sodsværtet. Men ingen personer var i fare. Ifølge et vidne blev en mand set løbe hastigt væk fra området, men hvorfor bilen skulle brændes af, står hen i det uvisse. Det er anden gang på kort tid, at der bliver stukket ild til en bil i området. For en måned siden udbrændte en VW Golf varebil på Bisgårdsvej bag Danske Banks filial. Her var der heller ingen tvivl om, at branden var påsat, og brandfolkene kunne endvidere lugte benzin, selv om bilen kørte på diesel. term