Ny pakke på 812 mia. kr. til Grækenland

Delvis betalingsstandsning er risikoen med endnu en hjælpepakke

Bruxelles: Eurolandene er klar til at risikere en delvis betalingsstandsning i Grækenland i det hidtil mest vidtgående forsøg på at inddæmme gældskrisen i Europa. Eurolandenes stats- og regeringschefer blev sent i aftes enige om en aftale, der skal redde Grækenland fra økonomisk kollaps. Den nye hjælpepakke til Grækenland bliver på 109 milliarder euro - svarende til 812 milliarder kroner. Bankerne skal levere lidt over en tredjedel - nærmere bestemt 37 milliarder euro. Eurolandenes stats- og regeringschefer var samlet til topmøde i Bruxelles for at forhandle detaljerne i en ny græsk hjælpepakke på plads. Det ny milliardlån til Grækenland skal suppleres med bidrag fra de europæiske banker, selv om der fra flere sider er advaret om, at det vil medføre en delvis betalingsstandsning. - Vi vil gerne gøre det klart, at Grækenland står i en enestående, alvorlig situation. Det er grunden til, at det kræver en ekstraordinær løsning, står der i udkastet til den endelige aftale, som bygger på en fransk-tysk aftale forud for krisetopmødet. Det vil være første gang i euroens historie, at et euroland tvinges ud i en betalingsstandsning, og det vil dermed stå som et foreløbigt lavpunkt i den europæiske gældskrise. Til gengæld er eurolandene også klar med en lang række vidtgående forslag, som skal sikre, at det samtidig bliver et vendepunkt, der kan få presset på eurozonen til at mindske, inden større lande som Italien og Spanien hives med i faldet. - Jeg forventer, at vi vil være i stand til at færdiggøre et nyt program til Grækenland. Det er et vigtigt signal. Og med dette program vil vi gribe fat om problemets rod, sagde Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, ved ankomsten til mødet. Tyskland har hele tiden stået fast på, at den private sektor skal inddrages i ny hjælp til Grækenland. Derfor var topdirektører fra græske banker og de to storbanker Deutsche Bank og franske BNP Paribas, der har mange penge i klemme i græske statsobligationer, også inviteret med til topmødet for at forhandle en løsning på plads. Til gengæld har Angela Merkel efter lang tids modstand accepteret, at eurolandenes særlige krisefond skal kunne bruges langt mere aktivt. Krisefonden skal fremover ikke blot bruges til kriselån, men også til at yde forebyggende lån til eurolande på et langt tidligere tidspunkt. Samtidig skal krisefonden kunne opkøbe statsobligationer på det private marked for at holde renten nede og hjælpe med at rekapitalisere banker i eurozonen, som får problemer. Eurolandene lægger også op til en altafgørende håndsrækning til Grækenland, Irland og Portugal, der alle har modtaget redningspakker fra EU og IMF, i form af en fordobling af løbetiden og en langt lavere rente på milliardlånene. /ritzau/