Ny placering for testcenter
Naturklagenævn siger nej til testcenter for små møller på Sindrup Vejle
SINDRUP VEJLE: Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi kan ikke etablere et testcenter for husstandsvindmøller på Sindrup Vejle.
Thisted Kommune sagde i april 2012 ja til et testcenter med fire testpladser for små møller med en højde på op til 25 meter, men Natur- og Miljøklagenævnet ophæver kommunens afgørelse.
Selv med en placering på landbrugsjord vurderes testcentret at påvirke et nærliggende natura 2000-område negativt. Muligheden fremgik af klager fra Danmarks Naturfredningsforening og beboerne i et nærliggende sommerhusområde.
- Vi håbede, at problemerne var imødegået ved at reducere antallet af testpladser fra seks til fire, men Natur- og Miljøklagenævnet vil ud fra hensyn til naturen ikke acceptere et testcenter på et sted, som byder på optimale vindforhold til test af møllerne, siger konstitueret forstander Jane Kruse.
Producenterne mangler testfaciliteter, og i næste uge går folkecentret og Brancheforeningen for Husstandsvindmøller ind i drøftelser om alternative placeringer af testcentret. Desuden skal der rettes kontakt til Thisted Kommune som planmyndighed om udpegning af andre placeringer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.