Thisted

Ny plan sætter surf i Thy-sammenhæng

Surf som aktivitet kan give Thy nye muligheder for aktivitet.

Rasmus Johnsen afleverer i morgen fredag sin masterplan for udvikling af surfaktiviteterne i Thy. Planen vil først og fremmest beskrive nogle muligheder for fortsat udvikling mere end den kommer med nøglefærdige bud på konkrete løsninger. Arkivfoto

Rasmus Johnsen afleverer i morgen fredag sin masterplan for udvikling af surfaktiviteterne i Thy. Planen vil først og fremmest beskrive nogle muligheder for fortsat udvikling mere end den kommer med nøglefærdige bud på konkrete løsninger. Arkivfoto

I morgen, fredag, præsenteres resultatet af et års projektarbejde, når Rasmus Johnsen præsenterer en masterplan for udvikling af surfsporten som et middel til at skabe ny aktivitet i Thy. - Selv om det hedder en masterplan, er der i bund og grund tale om et forslag, for det vil ganske enkelt være umuligt at beskrive en samlet plan. Derfor bliver der tale om en beskrivelse af de muligheder, der ligger for at udvikle nogle ting, hvis der samarbejdes på tværs af interesser i stedet for at forskellige interessegrupper vælger at slå hinanden i hovedet, siger Rasmus Johnsen, der er den koordinerende person bag masterplanen, som i øvrigt er blevet til i et konstruktivt samarbejde mellem en række foreninger, organisationer, myndigheder og enkeltpersoner. Udgangspunktet er, at mulighederne for at dyrke og udvikle surfsporten i Thy gør, at surfing under et i en række situationer kan blive det lokomotiv, der kan generere mere udvikling i området. Blandt andet ved at medvirke til at tiltrække nye indbyggere. Rasmus Johnsen taler om at ”konceptualisere naturen i Thy”, så områdets naturgivne muligheder kan tænkes ind i en række sammenhænge, der direkte eller indirekte kan bruges i udviklingen af nye aktiviteter. - og det skal være ting, som har deres afsæt i de naturgivne vilkår, siger Rasmus Johnsen. Masterplanen bliver fredag eftermiddag overakt til repræsentanter for Thisted Kommune. Muligvis med en bemærkning om, at der hermed er søgt skitseret nogle muligheder for at sætte Thy og surfing ind i en sammenhæng, som på mange måder er kompleks, men ikke mere end det er muligt at etablere en fælles platform for en videre udvikling.