Ny politisk farce

Tidligere teaterleder instruerer

Allan Vinding Sørensen
Jä­ger er en far­ce om et al­vor­ligt emne. Pr-foto: An­ne­le­ne Pe­ter­sen
Teater 11. marts 2007 05:00

HJØRRING: Jäger er en nyskrevet politisk farce af Lasse Bo Handberg. Gæstespillet fra Svalegangen/ Baggårdsteatret løber over scenen på Vendsyssel Teater i Dronningensgade mandag 12. marts kl. 19.30. Vendsyssel Teaters tidligere leder, Ditte Marie Bjerg, har iscenesat stykket, som udspiller sig i perioden mellem Armstrongs månelanding i 1969 og terrorhandlingerne i USA i september 2001. Fortalt i farcens form, oplever vi tolerancens fald mellem mennesker. Folk er blevet bange, kulturer støder sammen og slår gnister, samtidig med at vi tier en masse problemer ihjel ved at opføre os så politisk korrekt som muligt. Men er det blot stilhed før stormen? På scenen er Morten Lützhøft, Jens Andersen og Alexandre Villlaume. Tilbage i denne sæson er teatersamarbejdet mellem russiske Comic Trust og Vendsyssel Teater. I juni sættes Niels Klims Underjordiske Rejse op på Børglum Kloster og på Sæbygård.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...