Ny præst i Gedsted og Fjelsø

EMNER 10. februar 2003 07:00

FJELSØ: Sognebørnene i Gedsted og Fjelsø får snart mulighed for at kunne hilse på deres nye præst. Som afløser for Flemming Kloster er ansat Kaare Egholm Pedersen, og han indsættes ved ordination i Viborg Domkirke på fredag, 14. februar. Efterfølgende tiltræder han embedet i de to kirker i forbindelse med gudstjenesterne søndag 23. februar i både Gedsted og Fjelsø. Kaare Egholm Pedersen er 31 år og nyuddannet. Han afsluttede teologistudiet på Århus Universitet i sommeren 2002. Han er født og opvokset på Århus-egnen og kommer til Gedsted fra Hornslet på Djursland. Her bor han i øjeblikket sammen med sin kone og to sønner. - Familien flytter ind i præsteboligen i Gedsted omkring 1. marts, så snarest derefter vil vi indbyde menighederne til en sammenkomst, hvor de kan hilse på vor nye præst og hans kone, fortæller formanden for Fjelsø Menighedsråd, Henning Halkjær Nielsen. I forbindelse med fredagens ordination er alle fra de to menigheder inviteret med til Viborg for at overvære højtideligheden. Der afgår derfor busser fra Fjelsø og Gedsted Kirke. Tilmelding skal ske senest på tirsdag til Lisbeth Christensen, Fjelsø Menighedsråd eller Tage Porskrog, Gedsted Menighedsråd.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...