EMNER

Ny præst i Vesterkirken

STENUM:Vesterkirken får nu igen en fast pastor tilknyttet efter en periode med skiftende undervisere og gæstetalere. - Vi har i et stykke tid været på udkig efter den rette person, der kunne træde til på det rette tidspunkt, og nu er det endelig lykkedes. Fra august går Paul Conrad fra at være fast gæst gennem et par år til at være en kontinuerlig del af menighedens dagligdag, fortæller Claus Søndergaard fra Vesterkirken i Stenum. Paul Conrad er født i Kina med danske forældre og er opvokset der og i Afrika. Siden er han flyttet til Danmark, hvor han startede sin karriere i Pinsekirken i København. Siden og efter han blev gift med Ketty, har han desuden fungeret som pastor i menigheder som Haderslev, Randers og Mariager. I Mariager var parret desuden undervisere på Pinsevækkelsens Højskole. I de senere år har Paul rejst som inspirator og underviser i store dele af verden - specielt i Frankrig, som har Pauls interesse. Indtil nu har Ketty og Paul været en del af et projekt i Aalborg øst, hvor de bl.a. har været aktive i menighedsplantning og børnearbejdet "b-ørnereden". Søndag formiddag 7. august bliver parret officielt budt velkommen og indsat til tjenesten ved en festgudstjeneste, hvor alle er velkomne. Bagefter er der reception i kirkens aktivitetshal.dving