Ny praktikant på NORDJYSKE

Lokale nyheder er gode historier

Michael Kjeldsen er ny medarbejder på NORDJYSKE iBrønderslev.Foto:Bent Bach

Michael Kjeldsen er ny medarbejder på NORDJYSKE iBrønderslev.Foto:Bent Bach

BRØNDERSLEV:Så blev det atter tid til udskiftning af journalistpraktikant, på NORDJYSKE's redaktion i Brønderslev. Michael Kjeldsen hedder den nye spire, der håber han kan løfte arven efter tidligere praktikant Rasmus Boserup. Michael Kjeldsen er 32 snart 33 år. Han har prøvet meget i sit liv, og kan skrive både landbrugsmedhjælper og social- og sundhedshjælper på sit resumé. Erfaringer fra hans tidligere job er en af hans styrker, og vil kendetegne hans journalistiske virke. - Historier fra dagligdagen fanger min interesse. De små ting mennesker oplever. Ting der ikke ændrer verden, men forandrer den enkeltes liv, fortæller han. En anden af Michaels styrker er hans nysgerrighed. - Jeg har altid været utroligt vedholdende. Har jeg først fundet en sag, jeg vil vide noget om, vil jeg gå langt for at få min nysgerrighed stillet. Michael Kjeldsen tilføjer, at han undres meget, og ikke tøver med at spørge. - Så hvis du en dag har en yngre spørgende mand i telefonrøret, er det måske mig, der har brug for netop din hjælp til, at få løst en opgave. Michael Kjeldsen håber, at opholdet i Brønderslev vil være lærerigt og byde på en masse sjove, skæve og anderledes historier. - Jeg vil i hvert fald gøre mit for, at servicere borgene med de bedste historier. Jeg modtager meget gerne ideer og tips fra læsere.