Ny pris til nordjysk youtube-stjerne

ANR-vært Johnni Gade hyldet med prisen "Årets Humor"

Johnni Gade kan slappe af oven på Guldtuben, som gav endnu en pris. Arkivfoto: Henrik Bo

Johnni Gade kan slappe af oven på Guldtuben, som gav endnu en pris. Arkivfoto: Henrik Bo

NORDJYLLAND:En nordjyde blev hædret i Royal Arena i København, da showet Guldtuben fandt sted lørdag aften.

Her blev youtube-stjernen Johnni Gade - også kendt som radiovært på ANR - hyldet med prisen "Årets Humor". Det er anden gang, han vinder en pris ved Guldtuben, hvor han sidste år havde skabt "Årets Virale Hit".

Guldtuben hylder de bedste videoskabere på sociale medier. Johnni Gade er populær på YouTube, hvor han har over 147.000 abonnenter.

For andet år i træk løb 21-årige Alexander Husum med hovedprisen som årets videoskaber.

De forskellige vindere ved årets Guldtuben er alle blevet fundet via onlineafstemninger.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.