Ny prøvekanal

Musik 1. december 2002 07:00

Fra i dag er der ny prøvekanal hos antenneforenings-samarbejdet AaBN. Frem til 28. februar er SkyNews prøvekanalen, og den afløser musik-kanalen VH1. Cykler uden lys Aabybro er tilsyneladende et af de steder i landet, hvor flest kører på cykel uden det nødvendige lys. I hvertfald viser en lygtetælling foretaget af Dansk Cykelist Forbund, at Aabybro ligger i den mørke ende, da kun 44 pct. kørte med lys og lovlige lygter, da tællingen fandt sted. Til sammenligning er landsgennemsnittet, at 75 pct. kører med lys. Tællingen blev foretaget af 66 personer fra Dansk Cykelist Forbund i 24 kommuner i perioden 18. - 22. november. I Aabybro var det forbundets repræsentant, Finn Jantzen, der havde taget opstilling ved Aabybro Skole 18. november. Fra kl. 7.15 til 7.50 talte han i alt 43 cykelister. Af disse havde 19 korrekt lys på cyklen. Kirken var fyldt Der måtte bæres ekstra stole ind i Aabybro Kirke, da der torrdag aften var adventskoncert med optræden af 80 elever fra Aabybro Kommunes Musikskole. De optrådte derfor for et publikum på flere end 250. Koncerten gav blandt andet debut ti ld en nye leder af det rytmiske kor, Tanya Jerosenko, ligesom der for første gang optrådte et keyboardorkester under ledelse af Niels Haugaard. Og lederen af musikskolen, Erling Pilgaard, kunne kun være tilfreds med koncerten. Pokaler til piger Aabybro IF's piger sluttede sæsonen som nummer to og kan også se tilbage på en tur til England i efteråret. Det var til Colchester og Chelmsford, som Aabybro IF spillede ialt fire kampe mod med tre sejre og et nederlag til følge. Katrine Poulsen blev ved sæsonafslutningen kåret som årets spiller og Line Ottesen modtog flidspokalen. Fremgang for AaIF Formand for Aabybro IF's fodboldafdeling, Leo Pedersen, kunne på afdelingsgeneralforsamlingen i klubhuset torsdag aften se tilbage på en forrygende sæson. Ungdomsafdelingen havde stor tilgang, og seniorafdelingen fik 12 nye spillere i sommerpausen. Førsteholdet rykkede op i serie 2, andetholdet var tophold i serie 4, og tredjeholdet blev forfremmet til serie 5. Lars Sørensen og Karina Kanstrup var på valg, og begge ønskede at stoppe. Der blev ikke valgt afløsere. - Vi er tre personer, som kører udvalget videre. Vi afventer, at arbejdsgruppen præsenterer en ny struktur inden hovedgeneralforsamlingen i marts. Det vil medføre en ny organisering i fodboldafdelingen, siger Leo Pedersen. Han fortsætter som formand. Lasse Pedersen er kasserer og Mads Bertelsen sekretær. BIRKELSE Advent for pensionister Vedsted Sognegård og præstegård lægger tirsdag eftermiddag rammerne til adventshygge for pensionister. Det er Vedsted menigehdsråd og sognepræst Benthe Kleon Jeppesen, der inviterer til julehistorier og harmonikamusik.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...