Ny provst

Folmer-Toftdahl-Olesen tiltræder 1. september

Michael Christiansen
Folmer Toftdahl-Olesen. Arkivfoto
Aarhus Universitet 3. august 2012 12:47 - Opdateret 3. august 2012 13:13

SKOVSGÅRD: Folmer Toftdahl-Olesen, 56-årig sognepræst i Torslev og Øster Svenstrup sogne og med bopæl i Skovsgård, er udpeget som provst i Jammerbugt Provsti fra lørdag 1. september.

- Det hele er så nyt for mig. Jeg havde planlagt studieorlov i september, oktober og november for at studere moderne konfirmationsundervisning. Denne orlov må jeg nu annullere, fortæller Folmer Toftdahl-Olesen.
Han forlod Århus Universitet i 1984 som cand. theol og fik job som sognepræst i Torslev i 1985.
Siden 1994 har han været tilknyttet flyvestation Aalborg som flyverpræst. Denne funktion ophører, når han tiltræder som provst.
- Jeg skal mødes med biskop Henning Toft Bro i Aalborg i den kommende uge for at få detaljer på plads omkring det nye job.
Jammerbugt Provsti består af 29 sogne med 16 pastorater og 16 sognepræster, 30 kirker og 23 menighedsråd.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...