Gymnasiale uddannelser

Ny regler for transport kan skade gymnasier

Ændret bussystem og ny regler for rabat til unge kan give små gymnasier problemer

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bjarne Laustsen (S) frygter at de unge og deres forældre får øgede udgifter.

NORDJYLLAND:Ændringen af det kollektive bus- system og ændring af reglerne for rabat til unge, der benytter den kollektive transport for at komme i gymnasiet, skaber bekymring hos flere politikere. Det er strukturreformen, der er årsag til de store forandringer. Amtet, der nu har det overordnede ansvar for den kollektive trafik, bliver fra årsskiftet nedlagt. Senere i denne måned skal Folketinget behandle et forslag til nye regler for bus- og tograbat til unge uddannelsessøgende. Her er de to nordjyske medlemmer af Folketingets uddannelsesudvalg Bjarne Laustsen (S) og Tina Nedergaard (V), der også er sit partis uddannelsesordfører, uenige om, hvad konsekvenserne kan blive. Rabat i fritiden Som det er nu, yder amtet en rabat til de unge, der i forbindelse med deres uddannelse bruger kollektiv trafik. Det gælder f.eks. for gymnasieelever. Her skal gymnasieeleven nu hver måned selv betale 314 kroner, mens amtet dækker resten af udgiften. Det rabatkort, som den unge får, kan også bruges til andet end transporten frem og tilbage til uddannelsesstedet. Det kan f.eks. være i forbindelse med aktiviteter på skolen, fritidsjob eller en bytur. I det lovforslag, der bliver lagt frem, har undervisningsministeren lagt op til, at der for transporten bliver en egenbetaling på 9,50 kroner om dagen. Det vil umiddelbart give en lavere månedlig egenbetaling, end de nordjyske unge har nu. Amterne har nu forskellige ordninger, og her lægger regeringen op til, at der over en periode på fem år skal ske en ensretning af reglerne. Udkantsområder - Min bekymring er, om transporten bliver dyrere end nu for de unge og deres forældre. Det kan bl.a. ramme gymnasier i udkantsområderne. Nogle gymnasier kan få problemer, og dermed vil vi risikere, at landet bliver trukket endnu mere skævt. Min bekymring er, at staten på længere sigt skærer i økonomien, sigerBjarne Laustsen. Et andet uafklaret punkt er, om de unge kan bruge deres rabatkort til andet end transport til og fra sko-le. - Det kan de nu, og af hensyn til fritidsjob og muligheden for at deltage i ak-tiviteter i fritiden, så me- ner jeg, at det er vigtigt, at den mulighed bliver be-varet, siger Bjarne Laust-sen. Forslag i høring Bjarne Laustsen peger på, at nogle familier godt kan have to unge, der har behov for transport til deres uddannelser, og så kan der blive tale om en betragtelig udgiftspost. Tina Nedergaard deler ikke Bjarne Laustsens bekymring for, at de uddannelsessøgende og deres familier vil få øgede udgifter. - Vi lægger forslaget meget åbent frem. Der er ikke tale om nogen ideologisk diskussion. Hvis der er utilsigtede virkninger, så er vi parat til at se på det. - Nu er undervisnings- ministerens forslag ude til høring, og så må vi se på de bemærkninger, der måske kommer til det. Vi vil være utroligt opmærksomme på de ting, der eventuelt bliver peget på, siger Tina Nedergaard. Både Bjarne Laustsen og amtsborgmester Orla Hav (S), der også er formand for Nordjyllands Trafikselskab (NT), er bekymrede for, hvordan det i fremtiden vil gå med den kollektive trafik. Med amtets nedlæggelse forsvinder Nordjyllands Trafikselskab. Det bliver afløst af et nyt trafikselskab, hvor kommunerne får større indflydelse end de i dag har i NT. I det nye selskab skal regionen finansiere ruter, der løber gennem mere end en kommune. Den enkelte kommune skal betale for busforbindelser, hvor ruten kun løber inden for kommunens grænsen. Økonomi bekymrer Orla Havs bekymring er, om det nye selskab får tilstrækkeligt med midler til regionale ruter. - Jeg vil hilse et initiativ, der har til formål at sikre et tilstrækkeligt rutenet, velkommen. - Det er ikke kun et spørgsmål om at diskuttere den rabat, der skal gives til uddannelsessøgende. Rabatten hjælper ikke meget, hvis der ikke er det rutenet, som de har brug, siger Orla Hav. Den bekymring deler Bjarne Laustsen. Efter hans opfattelse er det noget, som kommunerne må presse på for at få løst, når de til sommer med regeringen skal forhandle om kommunernes overordnede økonomi i 2007. - En del af den kollektive trafik får kommunerne ansvaret for. Vi må have en fornuftig dialog med kommunerne, der har en interesse i at få sikret den nødvendige transport f.eks. til gymnasierne. Det kan godt være, at der nogle steder er behov for, at der bliver etableret et samarbejde på tværs af kommunegrænserne, siger Tina Nedergaard.