Danmark

Ny rekord i mobilsnak

{ DANMARK: Dagen før Kristi himmelfartsdag satte igen i år rekord som den dag i året, udover nytårsaften, hvor der tales mest i mobiltelefon i en enkelt time. Som de foregående år var det timen mellem klokken 16 og 17, der peakede: Der blev talt i 2.304.000 minutter svarende til, at 1,14 millioner mobiler førte samtaler. Dermed blev tendensen fra de seneste tre år bekræftet. TDC har ikke nogen forklaring på, hvorfor danskerne er specielt talelystne mellem klokken 16 og 17 dagen før Kristi himmelfartsdag, men stigningen i taletrafikken er på cirka 10 procent i forhold til en normal, travl hverdag. Samme tendens gælder sms’er, hvor højdepunktet dog ligger om aftenen. Talelysten dagen før Kristi himmelfartsdag – i år onsdag 16. maj – ligger på niveau med timen efter midnatsklokkerne nytårsaften. Her blev der ved årsskiftet 2006/2007 talt i mobiltelefon i 2,3 millioner minutter.