Ny rektor og nyt navn

Jette Engelbreth budt velkommen til Mariagerfjord Gymnasium

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Repræsentanter fra eleverne var også blandt deltagerne i receptionen.

HOBRO:I indbydelsen blev der inviteret til velkomstreception på Hobro Gymnasium og HF-kursus, men vitterligt var det Mariagerfjord Gymnasium STX & HF, der i går på et officielt plan bød skolens nye rektor velkommen. Det var med velberådet hu, det gamle navn blev benyttet på dagen. Det er nemlig bestemt, at navneskiftet skal gennemføres i en glidende overgang, således at det først er fra det nye skoleårs begyndelse, det for alvor slår i gennem. Teksten på et banner over talerstolen fortalte dog, at navneskiftet er lige om hjørnet. Anderledes forholder det sig med navnet på den nye rektor. Hun hedder Jette Engelbreth og hun har i en overgangsfase hverken haft brug for at hedde Birger eller Axen. Det er nu 25 dage siden, hun tiltrådte som rektor, og at hun befinder sig virkelig godt som gymnasiets daglige chef, skinnede klart i gennem ved receptionen. ¿ Jeg er glad, glad for min velkomst, nye sager, nye udvalg, nye arbejdsgange og nye udfordringer var budskabet i Jette Engelbreths tale. Og så kom tilføjelsen. ¿ Men der venter også hårdt arbejde. Omkring 150 deltog i receptionen. Det var eksterne samarbejdspartnere bl.a. fra andre af regionens gymnasier, men det var naturligvis også skolens egen lærerstab og repræsentanter fra eleverne. En halv snes af de unge studerende ¿ ni piger og en guitarspillende dreng ¿ underholdt med sang og musik. Andre gæster nøjedes i ord med at byde Jette Engelbreth velkommen. Blandt dem var formanden for gymnasiets bestyrelse Thor Jensen, som bød Jette Engelbreth velkommen til en skole fyldt med energi og virkelyst.