Ny rigspolitichef udnævnt

Regeringen besluttede i går at indstille til Hendes Majestæt Dronningen, at konstitueret rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, 53 år,

Jens Henrik Højbjerg.Foto: Scanpix

Jens Henrik Højbjerg.Foto: Scanpix

UDNÆVNT:Regeringen besluttede i går at indstille til Hendes Majestæt Dronningen, at konstitueret rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, 53 år, udnævnes til rigspolitichef på åremål i seks år med virkning fra 1. februar 2009. Jens Henrik Højbjerg blev 1. september 2006 udnævnt til politidirektør i Nordjyllands Politi. Forinden har han bl.a. været vicedirektør for Europol i Haag, politimester i Rigspolitiet og vicepolitimester i Grønland. Han har siden 1. januar 2009 været konstitueret som rigspolitichef. Jens Henrik Højbjerg er 53 år. Justitsminister Brian Mikkelsen: - Det har højeste prioritet for regeringen, at vi har et stærkt politi, der kan servicere borgerne på bedste måde. Jeg er overbevist om, at Jens Henrik Højbjerg er den helt rette mand til at overtage posten som rigspolitichef og sikre, at den danske befolkning også fremover har et moderne og effektivt politi. Der var i alt ni ansøgere til stillingen. Jens Henrik Højbjerg afløser tidligere rigspolitichef Torsten Hesselbjerg, der i stedet har fået en stilling som kommitteret i Justitsministeriet.