Ny rute til Tyrkiet

Bravo Tours vil fremover flyve til ny destination fra Aalborg Lufthavn

Kemer er en tidligere fiskerby med blot 12.000 indbyggere. Foto: Bravo Tours

Kemer er en tidligere fiskerby med blot 12.000 indbyggere. Foto: Bravo Tours

NORDJYLLAND:Landets charterbureauer fortsætter med at drysse nye ruter ud over rejseglade nordjyder.

Denne gang er det Bravo Tours, der lancerer deres fjerde nyhed den kommende sommer fra Aalborg Lufthavn.

Selskabet vil hele sommersæsonen flyve fra Aalborg til Kemer i Tyrkiet, der er et helt nyt rejsemål for Bravo Tours.

Den tidligere fiskerby Kemer ligger i Antalya-bugten og har blot 12.000 indbyggere. Den fremstår derfor som mindste turistet end flere af de øvrige destinationer i Tyrkiet.

- Jeg faldt pladask for Tyrkiets eksklusive område, Kemer, - den eksklusive marina, de hyggelige gader og dejlige strande. Det er virkelig luksus i særklasse, siger Peder Hornshøj, adm. direktør i Bravo Tours i en pressemeddelelse.

Det bliver også muligt at flyve til Kemer fra Billund og København.

Bravo Tours offentliggjorde for en uge planer om nye ruter fra Aalborg til Mallorca, Costa del Sol (Malaga) og Menorca.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.