Ny S-formand i vælgerforening

Per Hansen er ny formand for den socialdemokratisk vælgerforening i Hasseris, Skalborg og Mølholm.
EMNER 21. marts 2007 05:00

{ AALBORG: Den socialdemokratiske vælgerforening for Hasseris, Skalborg og Mølholm fik ny formand på generalforsamlingen, som blev holdt for nylig. Thyge Steffensen har været formand siden 2001, men han valgte at stoppe. generalforsamlingen valgte i stedet den 41-årige projektleder Per Hansen. Han har siddet i bestyrelsen i den seneste periode og har tidligere været opstillet til regionsrådet samt Vestre Kreds. Derudover blev Henrik Dalsgaard nyvalgt til bestyrelsen, mens Poul Schmidt Møller og Karen Nielsen blev genvalgt. I sin beretning fortalte Thyge Steffensen blandt andet om vælgerforeningens stabile medlemstal, at medlemmer af vælgerforeningen havde fået tillidsposter i kommunen i forbindelse med den seneste konstituering, og om vælgerforeningens hjemmesiden, som han opfordrede folk til at benytte. Efter generalforsamlingen fortalte regionsrådsmedlem Helle Andersen og folketingsmedlem Rasmus Prehn om aktuel politik.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...