Ny sæson for idrætten i Hundelev

Hundelev 1. september 2007 06:00

KLAR-PARAT: Så har der været opstartsmøde i Hundelev Ungdoms- og Idrætsforening, HUI. Traditionen tro indbød Anni Andersen til et intromøde, hvor årets aktivitetstilbud i HUI blev gennemgået. I forhold til sidste år, vil der i år komme ny træner og hjælpetræner. Der er også nye tidspunkter for nogle af holdene og der er også nye hold. Igen i år vil HUI have gymnastiktilbud, der starter ved de yngste fra cirka et år og frem til pensionisterne. Udover gymnastik vil der også være volleyball for børn, volleyball for voksne og aerobic. Anni Andersen plejer at være god til at have overblikket, så på mødet blev der også snakket om de tilbud deltagerne skulle have i løbet af sæsonen og der er bl.a. lagt op til fællestræninger ”ud af huset”, julehygge og bedsteforældredag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...